Jensen & Nielsen Gruppen er i gang med at udvikle ejendommen Smedeland 28, hvor den eksisterende bebyggelse nedrives for at give plads til et nyt, blandet byområde med både boliger og erhverv. Projektet omfatter en dagligvarebutik, en butiksgade, boligkarréer med i alt ca. 380 etageboliger samt en parkeringskælder. Den samlede bebyggelse udgør omkring 30.000 m² bolig- og butiksareal.