IRMABYEN

Projektet omfatter opførelsen af et nyt bolig- og erhvervskompleks på ca. 17.000 m² i hjertet af IrmaByen, et af Rødovres største og mest markante udviklingsområder. Byggeriet udgør den tredje store boligetape i bydelen og er med til at færdiggøre det samlede kvarter som en moderne og levende bydel. 

Komplekset kombinerer boliger og erhverv i ét samlet byggeri, hvor stueetagen rummer butikker, caféer og andre offentlige funktioner, mens de øvre etager indeholder både lejeboliger og seniorvenlige boliger. Bebyggelsen er udformet som en integreret del af bydelens overordnede arkitektur med fokus på byrum, tilgængelighed og gode rammer for hverdagsliv.