ELLEBO DELOMRÅDE 04

ELLEBO 04 består af 118 boliger fordelt på 7 blokke og udgør en central del af fornyelsen af Ellebo-kvarteret i Ballerup. Projektet er en del af en omfattende transformation, hvor både renovering og nybyggeri løfter områdets arkitektoniske kvalitet, funktionalitet og sammenhængen mellem ude- og indearealer. 

 

Boligerne er opført som svanemærkede, almene boliger med fokus på et sundt indeklima, materialer med lang levetid og høj bæredygtig standard. Resultatet er et moderne boligområde, hvor lys, fællesskab og helhed præger både bebyggelsen og de omkringliggende fællesarealer.